Skimmelsvamp

Skimmelsvamp er små svampe der findes i jorden og på planterne i naturen, men vi ser desværre også skimmelsvamp i vores boliger. Hvis blot der er en lille smule fugt, har de gode vilkår.

Skimmelsvamp lever i vores boliger af f.eks.

  • Træværk
  • Tapet
  • Spånplader
  • Krydsfiner
  • Gipsplader (papiret)
  • Lim


Da ​​skimmelsvamp kan gøre os virkelig syge er det vigtigt at holde øje med symptomerne, det kan være:

  • Irriterede øjne, næse, luftveje
  • Hoste og trykken for brystet
  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Allergi
  • Gentagende bihulebetændelse

Hvordan kommer vi den til livs?

Nybo-Kessler her i et samarbejde med BMSR specialiseret sig indenfor skimmelsvamp og indeklima. Vi kan derfor tilbyde at lokalisere om der er tale om skimmelsvamp, hvor problemet er og løse udfordringen med at fjerne skimmelsvampene. Når vi har løst udfordringen kan vi re-etablere der hvor skaden er sket.

Vi starter med en bygningsundersøgelse. Herunder en prøvetagning (myco-meter test) til at dokumentere tilstedeværelsen samt til at vurdere omfanget af angrebet.

Viser prøverne at der er forekomst af skimmelsvamp, sætter vi en undersøgelse i gang og lokaliserer årsagen til at der er fugtproblemer. Fugtproblemerne skal løses inden vi kan fjerne skimmelsvampen og sikre at den ikke kommer igen.

Vi rådgiver og vejleder om udbedring af skaden samt vurdere om det er nødvendigt at foretage en egentlig skimmelsanering.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen nedenfor med relevante informationer, om den arbejdsopgave som du ønsker et godt tilbud på.

Fakta om skimmelsvamp

De 3 vigtigste råd for at forebygge skimmelsvamp er udluftning, indretning og rumtemperatur. Udluftning er essentielt for forebyggelsen mod skimmelsvamp, men det skal dog bemærkes, at skimmelsvamp ikke alene kan forhindres herved. I tilfælde med byggefugt, der er lukket inde bag tapet eller en tæt gulvbelægning, er det ikke nok at lufte ud. Her er det vigtigt at kilden til fugten fjernes, dvs. de våde byggematerialer skal tørres, inden de anvendes.

Til dagligt er der en del ting man selv kan gøre for at mindske risikoen. Luft kortvarigt ud ved gennemtræk 2-3 gange om dagen (5 til 10 minutter). Undgå at tørre tøj inden døre. Læg låg på gryderne. Fjern kondensvand i vinduerne og tør op efter badning.

De mange skærpede krav til bygningers tæthed og isolering ved renovering, øger risikoen for skimmelsvamp. Når ældre vinduer skiftes ud med nye og tætte vinduer uden etablering af ventilation, formindskes boligens naturlige udluftning, hvilket giver en øget luftfugtighed og dermed risiko for skimmelangreb. Efterisolering af tagkonstruktioner og krybekældre øger risikoen for skimmelvækst, når ventilationerne ikke optimeres

Man ser oftere vandkader i vores boliger, hvor materialerne bliver fugtige i kortere eller længere tid. Eksempler på en vandskade kan være lækager på vandrør eller skybrud. Hvis den relative luftfugtighed overstiger 75 % i en periode på 1-2 uger, opstår der en risiko for skimmelvækst. Det er i denne situation vigtigt at være opmærksom på den skjulte fugtige overflade, som også bør udtørres. Hvis der er fugt tilbage i konstruktionerne, vokser skimmelsvampene.

Skimmelsvampene kan både vokse på synlige og skjulte overflader. Angreb på skjulte overflader opdages oftest ved lugtgener, fordi de fleste skimmelsvampe i vækst afgiver lugt. Lugten sætter sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Hvis man lukker døre, vinduer og ventilationskanaler i ét døgn, må der ikke opstå en ”kælder”- eller ”sommerhusagtig” lugt. Hvis boligen lugter muggent, kan det være tegn på, at der er aktivt voksende skimmesvampe, eller at der har været det indenfor det sidste halve år.